![]() Stationsvej 53 4261 Dalmose |
![]() |
|
|
Baggrunden for dannelsen af IF 62
De 2 små land-kommuner Høve-Flakkebjerg og Skørpinge-Fårdrup måtte i 1960 erkende, at de var kommet langt bag ud med deres skoler. I Høve-Flakkebjerg gik man stadig i skole hver anden dag. Man indgik et forbund om at bygge en ny skole i Flakkebjerg, med gymnastiksal og sportsplads, som stod klar til indvielse i 1962. Nu fik de 5 SGI foreninger i de to kommuner lige pludselig faciliteter, som de aldrig havde kendt til og en sammenlægning af foreningerne blev indledt: Høve-Oreby v/formand Folmer Hansen Foreningen havde et rigtigt godt håndboldhold, som spillede i højeste række i Amt divisionen, selv om de skulle ud og flytte kokasser, inden de kunne begynde træningen. Gymnastik i Oreby forsamlingshus havde store samt mange hold og hvor Harald Hansen havde nogle af de bedste hold i hele Sorø amt. Den af foreningerne som havde den største aktivitet.
Høve-mark v/formand
Olav Nielsen Folkedans-Gymnastik flere hold og Badminton i forsamlingshuset
Flakkebjerg Ved formand Villy Hansen (Fragtmanden) Gymnastik og Badminton i forsamlingshuset, om sommeren lidt fodbold, som blev spillet på Flakkebjeg Ungdomhjem
Skørpinge Skydning på langbane i Halkevad
Fårdrup Gymnastik og Badminton i forsamlingshuset, alle foreninger havde Amatør Teater eller Dilettant som en aktivitet, men med det nyeste forsamlingshus havde Fårdrup egen scene og en meget aktiv Dilettant afdeling. Fårdrup var ligeledes så heldige, at de havde egen Fodboldbane. Den lå godt nok lidt lavt og var til tider meget våd, men der blev spillet både Fodbold og Håndbold. Stiftende generalforsamling i Flakkebjerg forsamlingshus, tirsdag den 4-9-1962 Der var på det tidspunkt stadig meget lokal patriotisme og da det var foreninger fra to nabo kommuner, blev man enige om, at navnet skulle være uden sted betegnelse. Ved afstemning blev det på mødet vedtaget, at kalde foreningen IF 62 Til bestyrelsen valgtes enstemmigt Folmer Hansen Oreby ( formand ) Peder Sejr Møller Fårdrup Villy Hansen Flakkebjerg Olav Nielsen Flakkebjerg Erling Olsen Skørpinge Peder Larsen Snekkerup Ellen Rasmussen Flakkebjerg Foreningens medlemstal ved sammenlægningen var 429 og en kassebeholdning på kr. 1679,17 Kontingent for gymnastik i den første sæson blev fastsat til 2 kr. for børn og 5 kr. for voksen. I 1973 har IF 62 et medlemstal på 694 og en kassebeholdning på kr. 12 421,00 Der indledes forhandlinger om opførelsen af en Hal i forbindelse med skoleudvidelse i Dalmose Den 22-03-1973 søger Dalmose Idrætsforening ved formand Carl Christensen om sammenlægning med IF 62. Den 30-04-1973 afholdes stiftende generalforsamling på Dalmose skole og IF 62 kommer derefter til at bestå af i alt 6 sammenlagte idrætsforeninger og en kassebeholdning på kr. 26 522,00 I øvrigt blev det vedtaget, at udvalgene skulle udvides med 1 medlem fra Dalmose, som hvert udvalg vælger ved f.eks. et spillermøde Konstituerende møde afholdes den 09-05-1973 Formand for IF 62 bliver Kurt E. Nielsen Flakkebjerg Næstformand: Maler Carl Christensen Dalmose Kasserer: Olav Nielsen Sekretær: Jørgen Kjeld Jørnsgård Pr: Mona Mølgård HøjdepunkterFørst i 70'erne havde IF 62 nogle fantastiske gymnastik hold, især drenge og unge herre som blev instrueret af Erik Ninn Johansen. I foråret 1974 blev drengeholdet Danmarksmestre og vores unge herrehold også Danmarksmestre De Flyvende Århus gymnaster, som
på dette tidspunkt kun havde piger, henvendte sig til IF 62, om de
kunne låne vores drenge til en måneds turné i
USA.
Det kom i stand og vores drenge og klub fik rosende omtale i
medierne i USA og DK. Sidst i 80'erne, som en af de første i Danmark, begyndte Harald Hansen i IF 62 at lave motionshold med damer og herre. Det blev en kæmpe succes og Dalmose Hallen blev fyldt med gymnaster fra det meste af Sjælland. I 1989 repræsenterede holdet Danmark ved et stort stævne på Grand Canaria Japans gymnastik er en videre udvikling af Niels Buks og Ollerup gymnastik.De havde hørt om holdet, som havde mand og kone på samme hold, det ville de se med egne øjne. I 1991 kom en indbydelse fra Japan til holdet og i samarbejde med SGI kom turen i stand. Opvisninger i kæmpe haller i Tokio og Kyoto med 1000-vis af tilskuere og TV. Det blev ligeledes en oplevelse at se, hvordan Japanerne levede i daglig-dagen. Gymnasterne boede hos private Japanske gymnaster. Oplysninger hentet fra de gamle protokoller blandet med egne erindringer. John Olsen Østerbakken 2, Flakkebjerg 4200 Slagelse 2009-03-16
Sidst opdateret: 09-03-2011
Send e-mail
|